Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Brolopperne som arbejdsplads

Som medarbejder hos Brolopperne har du god mulighed for at engagere dig i huset, vores pædagogik og fælles beslutninger.

Vi har et stærkt arbejdsfællesskab, der er forankret i Broloppernes profil som kunst-, kultur- og litteraturinstitution. Vores profil giver os et fælles tredje og er med til at skabe et sammenhold på tværs af hele institutionen, da vi har fælles udgangspunkt for at udvikle os - og vi er ambitiøse på Brolopperne og børnenes vegne! Her er hjerterum og nærvær, og vi løfter hinanden i flok og elsker at udforske alle de muligheder, som vores kulturprofil giver os. Hos os er der rig mulighed for at udleve sine drømme og at få ideer omsat til praksis. Vi vil være en institution, der bruger kunst, kultur og litteratur som midlet til at løfte kerneopgaven.

Vi arbejder i teams, og derudover er alle medarbejder tilknyttet hvert deres udvalg – det kan for eksempel være vores sansegruppe eller værkstedsgruppe. 

Vi har fokus på at dygtiggøre os og lære af hinanden, og vi tillærer os løbende nye kompetencer gennem vores partnerskaber. For eksempel har vi har haft et hold medarbejdere på kompetenceudvikling i musik og et andet hold i arkæologi. Vi er også glade for at benytte os af de muligheder, der er gennem Åben Dagtilbud. 

Derudover er vi en festlig gruppe, der godt kan lide at være sammen med hinanden – også udenfor arbejdstid. Vi har en årlig sommerfest og julefrokost, og så har vi Nørrebros hyggeligste personalestue, hvor vi gerne mødes over en kop kaffe.