I Brolopperne har vi vores eget køkken, hvor vores dygtige køkkenmedarbejdere laver den lækreste mad til børnene hver dag. Vi tilbyder både morgenmad, formiddagssnack, frokost og eftermiddagssnack.
Frokosten er et af de vigtigste tidspunkter på dagen for os, for det er her, vi samles til mad og snak. Måltidet er en oplagt mulighed for, at vi får talt sammen, og at børnene lærer, hvordan man taler sammen, når der er flere samlet. Vi spiser ved runde borde, for så kan alle se hinanden. På den måde kan vi træne turtagning og tålmodighed, når det gælder om at få ordet.
Vi lægger også vægt på, at børnene lærer at spise selv, at de selv øser op, dækker bord og rydder af. For nogle af os voksne her i Brolopperne, er frokosten faktisk dagens højdepunkt.
Alle måltider er økologiske, og vi serverer kun halalslagtet kød.